Retspleje

Tiltalt fik køresyge

{ KØBENHAVN: Terrorsagen i Østre Landsret blev mandag udsat, da en af de tiltalte var for syg til at være med i retten. Den tiltalte får piller mod køresyge, men blev ikke desto mindre syg på køreturen fra fængslet i Vridsløselille til landsretten i København. Han måtte flere gange forlade retslokalet. En læge blev tilkaldt for at hjælpe manden. I mellemtiden blev retten afbrudt. Men efter nogle timer havde den tiltalte stadig kvalme og så skidt ud. Retsformanden besluttede derfor at udsætte sagen til i dag. Forinden skal den tiltalte tilses af fængselslægen, bestemte retsformand Bent Østerborg. /ritzau/