Tiltalt for næsten 100 lovovertrædelser

24-årig mand fra Hjørring-området holder gang i retssystemet.

En 24-årig mand fra Hjørring-området blev fængslet i begyndelsen af januar i forbindelse med, at politiet anholdt manden efter en vild biljagt gennem Hjørring. Han sidder nu anklaget for næsten 100 lovovertrædelser ved Retten i Hjørring.Arkivfoto: HENRIK BO <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

En 24-årig mand fra Hjørring-området blev fængslet i begyndelsen af januar i forbindelse med, at politiet anholdt manden efter en vild biljagt gennem Hjørring. Han sidder nu anklaget for næsten 100 lovovertrædelser ved Retten i Hjørring.Arkivfoto: HENRIK BO Pressefotograf Henrik Bo

HJØRRING:En 24-årig mand fra Hjørring-området gør sit til at holde retssystemet i gang.

Han er tidligere straffet for blandt andet røveri, men mandag var han på anklagebænken igen ved Retten i Hjørring i en sag, der strækker sig over to dage - først i næste uge falder der dom.

Ifølge anklager Torben Kaufmann, Nordjyllands Politi, er enkelte af anklagerne mod den 24-årige blevet visket ud, så nu skulle der ”kun” være 93 tiltalepunkter tilbage på anklageskriftet.

- Der er sager for et længere tidsrum, og så har han været svær at få fat i, lyder Torben Kaufmanns forklaring på, at det er rendt lidt op med antallet af tiltaler.

Der er et hav af tiltaler for tyverier og indbrud.

Mest alvorligt ser Torben Kaufmann på en række indbrud i sommerhuse - især i Løkken - som den 24-årige er anklaget for at have begået, og på en tiltale om hensynsløs kørsel: Den 24-årige er således anklaget for at have forsøgt at flygte fra politiet i bil i narkopåvirket tilstand.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.