EMNER

Tiltrængt med kritisk Aalborg-MF’er

I et læserbrev 2.8. oplyser Thøger Kristensen, der er bestyrelsesmedlem i den socialdemokratiske vælgerforening i Gug-Visse, at jeg har skrevet, at den måske kommende folketingskandidat Flemming Østergaard Hansen ikke er en god kandidat, fordi han ikke er nordjyde.

Bent Øberg

Bent Øberg

De ord har jeg imidlertid ikke anvendt i mit indlæg 29.7., hvor jeg overhovedet ikke har forholdt mig til den måske kommende kredskandidats kvalifikationer. Dem kender jeg ikke. Derfor er Thøger K."s udlægning af min kritik af kandidatskiftet ikke fair og redelig. Og det beklager jeg meget. Det, der forarger mig, er kredsledelsens (og nu også Thøger K."s) begrundelse for at vrage den hidtidige kandidat, Helle Christensen. Nemlig den, at hun ikke opnåede valg til Folketinget. Trods den åbenlyse vælgerkrise, som socialdemokraterne befinder sig i - efter de to seneste katastrofevalg - havde Helle Christensen nemlig en flot stemmefremgang ved det seneste valg. Hun blev derved 1. suppleant i amtet. Indtil nu er der ikke noget, der tyder på S-fremgang næste gang. Der er derimod udsigt til nye ansigter blandt de nordjyske MF"ere, efter at Frank Jensen og de to ”højresnoede”, Ole Stavad og Arne Toft, har meldt fra. Det giver ”ledige stemmer” – og hvis det kan medføre, at socialdemokraterne i Aalborg kan få valgt en repræsentant for den kritiske partilinje, som Thøger K. taler om, vil det være både velkomment og på høje tid tiltrængt.