Fritid

Timberlake giver ekstra koncert i Danmark

Der bliver nu afholdt to koncerter i Royal Arena med Justin Timberlake efter stor efterspørgsel på billetter.

Popmusikeren Justin Timberlake er en populær herre i Danmark. Billetterne til koncerten med amerikaneren den 4. august i Royal Arena i København blev revet væk.

Den store efterspørgsel på billetter betyder nu, at Justin Timberlake afholder en ekstra koncert i Royal Arena. Det skriver Sydsvenskan.

Den nye koncert på hans turnéprogram bliver afholdt dagen efter den første, så det danske publikum kan opleve popstjernen i Royal Arena både 4. og 5. august.

Justin Timberlake er albumaktuel med sit fjerde soloalbum "Man of the Woods", der udkom i begyndelsen af februar. Albummet har fået blandede anmeldelser i danske medier.

Det er Justin Timberlakes første turné siden 2014. Der åbnes for køb af billetter til den ekstra koncert 19. februar.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst