Timelangt slag dræber 12 i Afghanistan

EMNER 20. december 2010 05:00

KABUL: Der blev søndag udkæmpet et mange timer langt slag mellem militante oprørere og afghanske sikkerhedsstyrker i det nordlige Afghanistan. Kampene i den nordlige del af landet brød ud, da fire oprørere bevæbnet med skydevåben og iklædt selvmordsveste angreb et militært rekrutteringscenter og dræbte otte sikkerhedsfolk. Afghanske sikkerhedsstyrker og Nato-soldater omringede derefter centret, og det kom til en mange timer lang skudveksling, hvor to af oprørerne blev dræbt kort efter militærets ankomst. Øjenvidner sagde, at et stort antal Nato-soldater var involveret i søndagens operation. En canadisk soldat blev dræbt under en patrulje i den sydlige del af landet i weekenden, og antallet af dræbte udenlandske soldater i 2010 er nu på 700, hvilket gør året til langt det blodigste i den næsten 10 år lange krig. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...