Tina Bosher forlader Terndrup Ældrecenter

Sosu-assistent Tina Bosher får fem måneders løn for at gå. En skriftlig advarsel, som hun har modtaget for svigt i fagligheden og samarbejdsproblemer med flere kolleger, bliver revet i stykker.

Asbjørn With
Efter et møde på Terndrup Ældrecenter mandag formiddag er Tina Bosher ikke længere ansat som social- og sundhedsassistent på Terndrup Ældrecenter.arkivfoto: michael bygballe
Skolevæsen 24. september 2007 17:12

TERNDRUP: Social- og sundhedsassistent Tina Bosher skal ikke længere arbejde på Terndrup Ældrecenter. På et møde mellem Rebild Kommune, Terndrup Ældrecenter og FOA mandag formiddag blev der udarbejdet en fratrædelsesordning, der giver Tina Bosher fem måneders løn. En skriftlig advarsel, som Tina Bosher har modtaget for svigt i fagligheden og samarbejdsproblemer med flere kollegaer, bliver revet i stykker. - Det er grotesk at stille tvivl ved en faglærts faglighed uden at føre bevis for de grove anklager, der lå i advarslen. - Og det er lige så grotesk, at de grove, udokumenterede anklager bare kan forsvinde som dug for solen, hvis jeg indvilliger i at gå, siger Tina Bosher, der har valgt at underskrive fratrædelsesaftalen for at få sagen afsluttet. LÆS MERE I NORDJYSKE STIFTSTIDENDE TIRSDAG

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...