Tina Siel synger i centret

} JULEÅBENT: Forretningerne i AabybroCentret holder juleåbent søndag og byder samtidig på julehygge, -tilbud og underholdning. Tina Siel dukker nemlig op om eftermiddagen og hun vil to gange synge julemelodier- og -sange i indkøbscentret.Desuden sælger AabybroFriskole juletræer, og der vil være gløgg og æbleskiver. } LYS: Lucia-eftermiddagen på Birkelse Plejecenter, arrangeret af centrets Venner, samlede 85 deltagere, så alle stole og borde i det store, flot julepyntede lokale var besat. Det var meget unge elever fra Vedsted Friskole, der dannede det stemningsfulde optog og med levende lys i hænderne gik syngende rundt mellem beboere og de mange gæster. Senere læste Hans Jørgen Berntsen en historie. Mellem indslagene blev sangbøgerne flittigt benyttet. } STØTTE: Igen i år sælger AaIF Supporter juletræer til gavn for ungdommen i AaIF. Det sker i weekenden i foreningens klubhus. I år er salget nemlig mere koncentreret, da det er svært at få frivillige til at sælge træerne, oplyser Leif Lykke Larsen fra supporterne. For tiden arbejder de på at få flere medlemmer, så det planlagte støttelotto kan sættes i gang, men det kræver et medlemstal på mindst 100. Desuden er AaIF Supporter kalenderen på vej.