Dall

Tina tilbage på tronen

Tina Lund gjorde sikkert comeback.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tina Lund og A-DUR R på æresrunde sammen efter sejren ved JM på Finstrupgaard. Foto: Flemming Møller Nielsen

Sidste år landede hun uden for topfeltet, Danmarks ride- og dansedarling, Tina Lund, ved JM for seniorer hos SAO på Finstrupgård i Dall, men søndag gjorde hun et supersikkert comeback med sin favorithest A-DUR R. Først gik de to i for duoen en sædvanlig flot tid og uden at komme i nærheden af bommene. Dernæst indledte hun omspringningen i den flotte tid 36.24 sekunder, en tid, som ingen af de øvrige ryttere i omspringningen formåede at slå. Tættest på kom Lars Pedersen på Contendra med 38 sekunder, hvilket rakte til andenpladsen med Carsten Ganderup og Little Rock lige i hælen og en ærefuld tredjeplads til følge. Fjerdepladsen gik til sidste års jyske mester Thomas Sandgaard og Amarone, mens sidste rytter i topfeltet blev Torben Frandsen på Antares. Jysk mester i klassen for ungryttere blev Kasper H. Hansen på Silver foran Martin Dienesen på Luciana. Det er efterhånden mere end 15 år siden SAO fik den lyse idé at arrangere JM, og måske blandt andet derfor foregik det omfattende stævne med omkring 1100 starter fordelt over en række forskellige klasser, som smurt, både arrangementsmæssigt og sportsligt og med deltagelse af en lang række topryttere, der tilsyneladende har det rigtig fint med et novemberbesøg i det nordjyske. - Det er virkelig dejligt, at vore bedste ryttere har lyst til at komme og være med, siger Jesper Holst Hansen fra arrangørklubben, og han mener, det blandt andet skyldes den professionelle måde stævnet gennemføres på. Foruden JM for seniorer omfattede stævnet også JM for U18/U21 A samt en lang række lavere klasser.Flemø