Ting i tiden - logo

Også til pynt Holmegaards Cocoon-serie er udvidet med både skåle og fade i mange farver, og nu suppleres med seks miniskåle i friske farver - og i samme design og kvalitet som den øvrige serie. De nye skåle er gode til nødder, oliven eller snacks, men er også anvendlige som fyrfadsstager. Pris ca. 129 kr. pr. stk. Fås i lime, turkis, orange, rød, opalhvid og grå. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 38149797 Foto:Miniskåle Elegant lysestage Levende lys behøver ikke at være lige med små funklende flammer. Det kan også være runde flader, der lyser af stil. Herstal har netop lanceret en enkel og utraditionel fyrfadsstage med navnet Transit. Stagen består af en fod i krom samt to runde frostede glasflader, der omkranser fyrfadslyset på begge sider og får flammen til at kaste et blødt lys ud i rummet. Vejl. pris 199 kr. Nærmere oplysninger på tlf. 70204420 Foto:rund og flad lysestage Grin med musen En mus er ikke kun en betjeningsdims til computeren. Det er også en gnaver, som det er irriterende at have indendøre. Og hvorfor ikke lave lidt fornøjelse ud af at fange den lille fætter med en humoristisk dekoreret fælde fra Rikki Tikke i Hadsund, der kan fange de små pelsdyr levende? Fælden fungerer ved, at musen lokkes indenfor med et lille stykke ost eller pølse, hvorefter en klap går op, så musen ikke kan ud igen. Herefter er det bare at lukke musen ud et sted langt fra sin bolig. Serien består af fire forskellige fælder, der forestiller henholdsvis en stor sulten kat, en pyramide, en schweizer-ost og en mus på badeferie. Alle håndmalet på træ og designet af kunstneren Erik LIndberg. Prisen er 99,75 og fås i gave- og brugskunstbutikker. Flere informationer på www.rikkitikki.dk Foto:Musefælde Genskær Levende lys skaber hygge, og med sine nye fyrfadsstager har Herstal forsøgt sig med en ny effekt. De hedder Maze og er specielle ved, at flammen stråler gennem et lanternelignende glas med bløde og runde former med et funklende genskær til følge. Prisen er ca. 299 kr. og tlf. 70204420 oplyser nærmeste forhandler. Foto:Fyrfadsstage Flisetæppe Malerier på den fineste uld. Sådan forklarer kunstneren Monica Ritterband konceptet bag en ny tæppekollektion, hun netop har designet i samarbejde med Ege Tæpper. Dancer hedder kollektionen, der består af fem hovedmotiver - abstraktioner over dansere - vævet ind i eksklusive uldtæpper i størrelser fra en barnehånd til mandshøjde. Tæpper fås både som væg-til-væg og løse, men især de nye fliser venter firmaet sig meget af. - Fliserne kan man selv lege med motiver og farver - og selv vælge tæppet størrelse og form. Fliserne kan anvendes som væg-til-væg, men også lægges som læse fliser på et sten- eller trægulv. Dancers - on carpet (Væg-til-væg): koster 448 kr./kvm, løse tæpper fra 1798 kr. - 4798 kr, mens fliserne koster 138 kr. for den ensfarvede og 179 kr. med effekt. Fås i de fleste tæppebutikker. Foto:Gulvtæppe Icollager til væggen Bly, beton, kobber, sølv og glas er nogle af de materialer, som kunstneren Vivi Haacke eksperimenterer med. Hendes kendetegn er dog naturligt patinerede materialer fra kulturhistoriske bygninger eller skibe. F.eks. anvender hun ca. 100 år gammelt kobbertag fra Gråsten Slot, Århus Domkirke eller Christiansborg Slot. Inspirationskilden til sine Icollager, som de kaldes, kommer fra en årelang interesse for russiske ikoner, og det er lykkedes for kunstneren at skabe sit helt eget udtryk i billederne. De er fremstillet specielt til Rikki Tikki og er i handlen fra oktober i med seks forskellige motiver. Pris ca. 399 kr. Mere på www.rikkitikki.dk Foto: Fire billeder Rammen svæver Med de elegante linier, det æstetiske udtryk og den fuldendte funktionalitet er "Svæverammen" fra Rikki Tikki et ekstravagant bidrag til fremtidens boligindretning. Et design med mange anvendelsesmuligheder. Indsæt blot et maleri, firmaets logo eller et billede af børnene. Nemt, elegant og hurtigt at udskifte. Henrik Kvist, der står bag rammerne, er udlært glarmester med højeste udmærkelse. Gennem arbejdet med indretningen af et galleri opstod inspirationen til rammen af glas - de mange timer i galleriet fik ham til at indse, at der manglede en helt ny stil. Ud af hans forkærlighed til glassets rene, kolde stil affødtes således "Svæverammen". Henrik Kvist arbejder nu med designmøbler i Danmark og designer fortsat i glas. Fås fra oktober i seks forskellige størrelser til priser fra ca. 300 - 1000 kr. Foto Glasramme