EMNER

Tingene går ikke altid som man regner med

Med et testamente kan man tage højde for det meste

BRØNDERSLEV:- Der findes utroligt mange mennesker, som ville få oprettet et testamente, hvis de kendte arvereglerne og de muligheder, der findes. Sådan siger advokat Olof Nordholm fra Advokatfirmaet Henrik Skaarup i Brønderslev. Han udarbejder mange testamenter, men er alligevel sikker på, at endnu flere mennesker burde få det gjort: - Vi kan jo konstatere, at folk ofte har nogle forestillinger om, hvordan tingene skal være, når de selv er væk, og så regner de med, at sådan bliver det nok også. Men det er bare ikke altid tilfældet. Måske ender pengene simpelthen i statskassen. Det var således tilfældet i en sag, som Olof Nordholm selv havde med at gøre for få år siden. En ældre mand uden børn havde tænkt sig, at en fætters søn, som den ældre mand havde tæt kontakt med, skulle arve ham. Penge i statskassen Men så døde den ældre mand pludselig uden at have fået oprettet et testamente, og det endte med, at fætterens søn måtte se pengene ende i statskassen. - I det hele taget kan vi konstatere, at arvelovens generelle regler ikke altid stemmer overens med folks individuelle behov og ønsker, og så er det nødvendigt med et testamente, siger Olof Nordholm. Han peger desuden på, at selv om man tidligere har oprettet et testamente, kan der være god grund til at få det kigget efter: - Dels kom der nye arveregler pr. 1. januar 2008, og dels udvikler livet sig bestemt ikke altid, som man forestiller sig. Når vi udarbejder et testamente, forsøger vi naturligvis altid at tage højde for alle tænkelige situationer, men det sker slet ikke så sjældent, at virkeligheden overhaler fantasien. Sammenbragte børn Ifølge Olof Nordholm er den helt klassiske situation, der kalder på et testamente, at to mennesker med hver sine børn fra et tidligere forhold gifter sig: - Når den ene af de to forældre dør, arver den anden halvdelen af boet, mens den afdødes børn arver den anden halvdel. Det kan betyde, at den efterladte ægtefælle ikke har mulighed for at blive boende, men i stedet bliver nødt til at realisere værdierne og dele med den anden ægtefælles børn. - Ved at oprette et testamente kunne man have bestemt, at den længstlevende skulle arve mest muligt, nemlig syv ottendedele af boet, og det stiller vedkommende helt anderledes, påpeger Olof Nordholm. Man disponerer selv Han forklarer, at det netop er den seneste ændring af arveloven, der åbner mulighed for at disponere over mere af formuen end tidligere. Er der tale om et ugift par med fælles børn, kan man ved at oprette et såkaldt udvidet samlever-testamente også begrænse børnenes arv mest muligt, så partneren arver op til syv ottendedele af, hvad afdøde efterlader sig. - I denne sammenhæng skal det præciseres, at det ikke nødvendigvis er en ulempe for børnene, at de ikke modtager deres fulde arv. - Dels kan man kombinere testamentet således, at børnene bliver betænkt, når den længstlevende afgår ved døden. - Og dels er det specielt i de tilfælde, hvor børnene er mindreårige og skal blive i hjemmet hos længstlevende, hensigtsmæssigt at denne kan disponere over værdierne til fælles gavn i stedet for, at de bliver bundet, indtil barnet fylder 18 år, nævner Olof Nordholm.