Tips til græsser i haven

EMNER 12. december 2004 05:00

Af Lars Lund Det kan være vanskeligt at anbefale bestemte sorter, blandt vel omkring 100.000, da græsser ikke er det, der er mest på lager i planteskolerne. Også jordbundsforholdene spiller ind, så en god ide er at tage planteskolen med på råd eller låne Politikens bog Græsser i farver, der beskriver 12000 forskellige græsser. På Internettet er mit bedste bud www.Lundhede.com, hvor der er en syv sider lang liste med beskrivelse af forskellige arter, der sælges via Internet. Endelig bør man se andre haver med græsser for at få inspiration. F.eks. Overdams udstillingshave. Men her nogle forsigtige tips. Til Bunddække Her er lave græsser, der ofte bliver 30 cm høje egnet. Eksempler er mange Carex arter som bjergstar, japansk star, gulstribet japansk star og skyggestar. Andre er bjørnegræs, nikkende perlegræs, alfegræs, blåsvingel og blågræs, Men også mange lave stauder er ganske glimrende som bunddække. Til at gemme sig i mellem Skal det være helt stort, så Arundo donax også kaldet pælerør eller bambus, papyrus-star og elefantgræsser nogle gode bud. Til pryd Her er både store og små Ud over de nævnte i artiklen er staudehirse der bliver 1,5 meter høj og med smukke fjerlignede duske eller harehale der vitterlig ligner små harehaler og bliver 40 c, høj, båndgræs der vokser i al jord, har meget smukke blade, men breder sig hurtigt. Bliver op til en meter høj. Fladaks 60 cm med smukke dekorative frøstande. Hjertegræs, 20 cm smukke frøstande.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...