Tjajkovskij con Brio

I telepatisk og teknisk fuldkomment samspil forløste Trio con Brio værkerne. Arkivfoto

I telepatisk og teknisk fuldkomment samspil forløste Trio con Brio værkerne. Arkivfoto

Sommer i Nordjylland er ensbetydende med utallige kammermusikkoncerter i hele landsdelen, Vendsysselfestivalen, Dorf-koncerterne, Thy masterclass og koncerterne på Kirsten Kjær museet. Og i søndags lagde så folkene i Vildmosen ud med den første af i alt seks koncerter i sommerens løb, et brag af slagsen med ingen ringere end Trio con Brio. Ethvert nyt møde med Trio con Brio er en gave til alle elskere af kammermusik, og de garvede af slagsen var da også mødt talstærkt frem til sæsonstarten. Men ingen, tror jeg, vil kunne være upåvirket i selskab med Jens Elvekjær, Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong. Teknisk set er der ikke grænser for, hvad de formår på deres respektive instrumenter, og deres indstuderingsarbejde er altid omfattende og grundigt. I deres næsten telepatiske sammenspil i nuet kan de derfor koncentrere sig fuldt ud om at koordinere og fokusere den musikalske energi og styre musikkens flow. Og også det er en opgave, som de mestrer til perfektion. Trioen varmede op med Beethovens opus 70 (med tilnavnet 'spøgelsestrioen'), og allerede her forløste de Beethovens mange musikalske energier, det voldsomme ekspressive, det klangligt hypnotiske (spøgelsesagtige?) og det frit strømmende. Hans Abrahamsens "Traumlieder" bestod af seks små satser med konventionelle satsbetegnelser, serenade, arabesque, blues, marcia funebre, scherzo misterioso og 'For the children'. Satserne var dog ikke formelt set formede efter konventionerne, her fungerede titlerne blot som rettesnor for satsernes musikalske karakter, nocturnal, filigranagtig, klagende, sorgfuldt osv., mens kompositionsprincipperne fulgte Abrahamsens særlige stil, den melodiske enkelhed med en koncentreret, næsten haiku-agtigt knaphed og koncentration i udtrykket. Og naturligvis fremført af trioen med fokus og nerve i hver eneste tone. Aftenens hovedværk var Tjajkovskijs trio opus 50, et pragtværk og en ren tour de force for trioen, med Soo-Kyungs ord, næsten som en klaverkoncert, violinkoncert og cellokoncert samlet til ét. Og værket stiller betydelige tekniske krav, som de tre musikere løste eminent. Satserne rummer samtidigt muligheder for at arbejde med et ocean af forskellige musikalske udtryk og karakterer, som det blev en fryd at følge fra start til slut. Her blev de monumentalt formede romantiske melodilinjer sat over for de åndeløst smukke dialoger i første satsen. Anden satsens variationer kunne høres som scener i en balletforestilling eller som et helt katalog over forskellige musikalske genrer, wienervalsen, elegien, Chopins valse, folkedanse, Bachs fugaer osv. Og sidstesatsen fungerede som én lang emotionel lufttur i kraft af trioens dynamisk udfarende og ekspressive musikalske formning, inden værket højst overraskende trak sig ind i sig selv og opløstes i en uddøende marche funebre. Som sådan var Tjajkovskijs værk et perfekt match for con Brio, ikke mange af værkets udtrykspotentialer forblev uforsøgt og alt samlede sig til den allersmukkeste helhed. Ekstranumre blev det ikke til, men alt var jo alligevel blevet sagt, så hvorfor egentlig? Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk Beethoven, Abrahamsen, Tjajkovskij Trio con Brio Vildmosekoncerterne, søndag aften.