Hjørring

Tjek på solens skader på huden

Matasbutikker og Kræftens Bekæmpelse tilbyder test for solskader i ansigtshuden.

Solens stråler kan skade huden. Arkivfoto

Solens stråler kan skade huden. Arkivfoto

HJØRRING:To Matas-butikker og Kræftens Bekæmpelse sætter torsdag 12. juli fokus på solskader.

Kræftens Bekæmpelse stiller op med en uddannet rådgiver, som vil fortælle om solskader. Man kan få taget et billede, der kan vise, om man har solskader i ansigtshuden på grund af solens UV-stråler. Det er skader, som ikke normalt kan ses med det blotte øje.
Den lille test tager omkring to minutter, og bagefter vil rådgiveren informere om resultatet og give gode råd om de forholdsregler, man kan tage.
Solskoldninger og store mængder UV-stråler kan give kræft i huden.
Arrangementet finder sted i tiden mellem 10.15 til 12.15 i Matas i Metropol og hos Matas i Østergade 29 fra 14.15 til 16.15.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.