Ishockey

Tjekket start på VM

Drømmestart og god kamp af Hirsch gav løfter om succes

Peter Hirsch og kompagni i den danske VM-lejr undrer sig over Det Internationale Ishockeyforbunds afgørelse i sagen omkring den tyske spiller.
Foto: Scanpix

Peter Hirsch og kompagni i den danske VM-lejr undrer sig over Det Internationale Ishockeyforbunds afgørelse i sagen omkring den tyske spiller. Foto: Scanpix

DANMARK TJEKKIET 2-5 ISHOCKEY, A-VM, GRUPPE D QUEBEC CITY: Man kan roligt sige, at VM blev skudt i gang med maner, da en dansk drømmestart skabte kortvarigt håb om en sensation. Den kom ikke, men med 2-5 mod storfavoritterne fra Tjekkiet fik det danske hold et godt rygstød inden slaget mod Italien i morgen Der var kun spillet 31 sekunder, da Stefan Lassen sørgede for drømmestarten med et tørt slagskud til 1-0. På det tidspunkt havde pucken ikke været ude af den tjekkiske zone, men målet vækkede storfavoritterne, som efterfølgende lagde et tungt pres på danskerne. Alligevel var det tæt på 2-0, da Danmark efter syv minutter ramte stolpen i en kontra, men kun et minut senere var der udlignet under en afventende dansk udvisning. Og at netop udvisninger er en dårlig ide, blev bevist, da tjekkerne to tredjedele inde i perioden fik deres første powerplay og udnyttede det til den ventede føring. Kort før periodens udløb viste Jannik Hansen imidlertid, hvorfor hans plads har stået åben til sidste øjeblik. Han snuppede pucken i tjekkerens zone, tog et par smar- te træk og vippede pucken op i målhjørnet til dansk udligning. Men så voksede træerne heller ikke højere. De midterste 20 minutter var under total tjekkisk herredømme, og selvom danskerne undervejs overlevede en udvisning var Peter Hirsch og kompagni heldige med at slippe fra anden periode med kun 0-2. De hårdt fightende danskere blev i den periode totalt udspillet af de teknisk stærke tjekker, som i store dele af perioden belejrede den danske zone med smarte kombinationer, som gang på gang fik danskerne til bogstaveligt talt at gå på halen. Hirsch reddede dog godt for sig, og med 20 minutter igen havde Danmark stadig et hæderligt resultat indenfor rækkevidde. Danmark kom faktisk også bedre med i starten af tredje periode. Anført af en veloplagt Jannik Hansen lykkedes det i flere omgange at bide sig fast i tjekkernes zone ¿ uden dog at blive rigtigt farligt. Det blev det til gengæld i den anden ende, hvor Peter Hirsch fór på kryds og tværs af målet for at redde de mange nærgående forsøg fra tjekkerne, som gradvist satte sig hårdt på kampen igen og ind imellem fik de danske spillere til at ligne kegler. Hirsch havde imidlertid især benskinnerne rigtigt på og kronede en stor kamp med at redde et straffeslag godt seks minutter før tid ved stillingen 2-5. Den holdt så kampen ud og ganske fortjent blev Hirsch efterfølgende udnævnte til bedste dansker. Holder han niveauet ser det lyst ud før kampen mod Italien, som efter redaktionens deadline mødte Rusland i sin første kamp i turneringen. Læs om den kamp og se og hør kommentarer fra de danske spillere på www.nordjyske.dk Kampfakta Periodecifre: 2-2, 0-2,0-1. Mål: 0.31 1-0 Stefan Lassen (ass. Jesper Damgaard, Jannik Hansen), 8.00 1-1 Radim Vrabata (ass. Martin Hanzal, Tomas Kaberle, 13.49 1-2 Ales Kotalik (ass. Radim Vrabata, Filip Kuba), 18.03 2-2 Jannik Hansen, 24.35 2-3 Radim Vrabata, 31.31 2-4 Zbynik Irgl, 51.52 2-5 Jan Hejda (ass. Martin Hanzel, Tomas Fleischmann). Udvisninger: Danmark 3, Tjekkiet 2. Hoveddommere: Rick Looker og Thomas Sterns, USA. Tilskuere: 8.369.