Tjekkiet vil lade syrere rejse videre til Tyskland

Tjekkiet vil ikke længere stoppe syrere, der har søgt asyl i Ungarn, men som forsøger at komme til Tyskland.

Udland 2. september 2015 18:10 - Opdateret 2. september 2015 21:42

Syrere på flugt fra krigen i deres hjemland vil nu få lov at rejse videre fra Tjekkiet til nabolandet Tyskland.

Selv om syrerne har søgt asyl i Ungarn længere mod sydøst, vil de ikke blive sendt retur dertil, meddeler det tjekkiske udlændingepoliti ifølge nyhedsbureauet CTK.

EU's såkaldte Dublin-regler siger ellers, at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.

Men i de seneste dage har tusinder af syrere lagt stort pres på banegårde og grænseovergange i lande i Øst- og Centraleuropa i et forsøg på at nå til de rigere lande i det vestlige Europa, først og fremmest Tyskland.

Det var ikke umiddelbart muligt for Reuters at få en kommentar fra det tjekkiske udlændingepoliti.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...