Udland

Tjekkisk præsident skudt med plastikkugler

Vaclav Klaus' sikkerhedschef går af, efter at det lykkedes en ung mand at skyde præsidenten med plastikkugler.

Tjekkisk præsident skudt med plastikkugler

Der er selvransagelse blandt de sikkerhedsvagter, der skal passe på Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, efter at det lykkedes en ung mand at komme helt tæt på præsidenten og skyde ham syv gange med plastikkugler.

Klaus kom ikke noget til, men efter episoden er præsidentens sikkerhedschef trådt tilbage, rapporterer Nova TV, og Tjekkiets medier er lørdag stærkt optaget af, hvordan noget sådant kunne ske.

En 26-årig mand klædt i camouflageuniform nærmede sig Klaus under indvielsen af en ny bro i byen Chrastava, der ligger 100 kilometer fra hovedstaden, Prag.

Her trak han en plastikpistol frem og skød præsidenten med syv plastikkugler af samme type, som bruges til paintball.

Derpå slentrede han væk igen og nåede sågar at udtale sig til tv-stationen Nova om, at regeringen "er blind og døv over for folkets klager", inden politiet fik pågrebet ham.

Et tv-kamera fangede hændelsen og opsnappede en udtalelse fra Klaus.

- I klarede virkelig ikke dette særligt godt, sagde præsidenten til sine livvagter i sekunderne efter episoden.

Den 71-årige præsident er generelt en populær skikkelse i Tjekkiet, men hans skarpe kritik af euroen samt hans venlige indstilling til Rusland er nogle af de politiske synspunkter, der kan have skaffet ham nogle fjender.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst