Tjetjenere har søgt asyl
Lørdag modtog flygtningecentret i Ranum otte asylsøgere - senere sad en fra Nigeria i toget
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:51
RANUM: Lørdag kl. 17.47 blev Nordjyllands Politi kontaktet af Flygtningecenter Ranum, som var blevet opsøgt af otte tjetjenere.
De seks består af fire mindreårige børn og to voksne på henholdsvis 32 og 84 år, der alle er i familie med hinanden. Herudover tæller de otte personer to på 27 og 44 år.
- De er kørt i bil til Ranum, hvor de selv har taget kontakt. De søgte asyl, og er nu i Aalborg, hvor de er indlogeret på hotel, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.
Senere i dag skal der foretages sagsbehandling.
- Herefter bliver de sandsynligvis fragtet til Sandholmlejren, siger Michael Elkjær.
Men de otte tjetjenere er ikke de eneste, der har søgt asyl i løbet af det sidste døgns tid.
Lidt over midnat natten til søndag blev Nordjyllands Politi kontaktet af togpersonalet i et tog på vej til Hobro.
- Vi kørte til Hobro og hentede en mand, der sad i toget uden papirer på sig. Han kommer fra Nigeria, og også han søger asyl, siger Micheal Elkjær.
Her vil også ske sagsbehandling i løbet af søndagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.