Riga

TK-center til 250 mio. kr. indviet i Riga

Det børsnoterede nordjyske selskab TK Development indtager Baltikum. Officiel åbning af Galerija Azur i Letlands hovedstad, Riga.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mange af de internationale kæder har benyttet Riga-centret som afsæt for deres etablering i Letland.

Det børsnoterede nordjyske selskab TK Development har efter opførelsen af mere end 20 store shoppingcentre i Nord- og Centraleuropa - Polen, Tjekkiet og Slovakiet - på meget synlig vis også indtaget Baltikum. Det skete torsdag ved den officielle åbning af Galerija Azur i Letlands hovedstad, Riga. Galerija Azur udgør en markant milepæl for TK Development, som har været aktiv i Baltikum siden 2001-koncernens aktiviteter i Baltikum. Riga-projektet er det første gennemførte projekt i den størrelsesorden, en sag til 35 milloner euro eller op mod 250 millioner kroner. Centret er på 25.000 kvm. og har 960 p-pladser. Ud over den oprindeligt norske hypermarkedskæde Rimi (i dag er Rimi Latvia ejet af Rimi Baltic, der ejes af det svenske ICA og finske Kesko Food -ICA er igen 60 procent ejet af Royal Ahold Group i Holland og Hakon Invest i Sverige) er der 80 forretninger, restauranter og andre aktiviteter i Galerija Azur, og der forventes 80.000 kunder på ugebasis. Allerede første år regner man med en omsætning på 300 milllioner kroner. Centret er ved åbningen fuldt udlejet, og en række nye butikskæder har etableret deres første forretning i Letland i Galerija Azur. Blandt indflytterne er tyske Takko Fashion, BMS Megapolis fra Litauen, finske Pierre Cavalo, Novalux fra Estland, lettiske Elektromarket og Saulespue (som repræsenterer franske Sinequanone, spanske Urban concept, Kello og Gestuz (Denmark), Imagine Bijoux spanske smykkeworkshop, Ooopla! (Ungarn, Spanien). Ideen bag centret er baseret på det maritime tema, hvilket også fremgår af centrets navn, arkitektur og interiør. Navnet er inspireret af den azurblå farve, som centret har fået, og bygningen har form som et skib, ligesom det kulørte og i enhver henseende friske design af interiør skaber en orientalsk atmosfære. Arkitektens overordnede idé har været visionen om en handelspræget havn i Middelhavet, hvor alverdens varer kommer ind med skibe til videre afsætning. Det sejlagtige rød- og hvidstribede indgangsparti er med til at understrege denne tilknytning, Køber af centret er Det østrigske selskab Meinl European Land Ltd. - et af de mest stabile ejndomsvirksomheder i Europa - har været samarbejdspartner for Tk i en årrække. Selskabet blev grundlagt i 1997 og ejer over 180 ejendomme med i alt over 800.000 kvadratmeter. I det daglige skal centret drives af Euro Mall Centre Management, som TK Development også har en aktie i. peter.brock@nordjyske.dk