Håndbold

TM Tønder appellerer afgørelse i håb om ligafremtid

TM Tønder accepterer ikke nedrykningen og ønsker en kamp om en plads i håndboldens bedste række.

Håndboldklubben TM Tønder kæmper videre for sit liv i herrernes bedste række.

Klubben rykkede ned som følge af sidstepladsen i denne sæsons grundspil, men klubben udfordrer dette, da den mener, at konkursramte HC Midtjylland bør tildeles den direkte nedrykningsplads.

Derfor har Tønder indbragt afgørelsen for appelinstansen i Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Man ønsker at spille en kamp mod vinderen af oprykningskampen mellem Lemvig og Randers om en plads i den bedste liga næste år.

- DHF har meddelt TM Tønder, at DHF’s turnering er inddelt i tre faser: Grundspillet, ligakvalifikationsspillet og slutspillet samt semifinaler, finaler, bronzekampe og kvalifikationskampe til ligaen og 1. division.

- Efter sidste kamp i hver fase er der lukket for ændringer som følge af konkurs m.v., lyder det fra DHF på forbundets hjemmeside.

- TM Tønder har nedlagt påstand om at genindtræde i turneringen (efter HCM's konkurs i turneringens anden fase) for at spille kampe mod den samlede vinder af Lemvig-Randers om en plads i Håndboldligaen i den kommende sæson.

- DHF har efter den nedlagte påstand truffet afgørelse om, at TM Tønder er rykket ud som en følge af holdets placering som nr. 14 i grundspillet, skriver DHF.

Det er denne kendelse, som Tønder har valgt at sende videre til appelinstansen under DHF.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst