To AaB’ere udtaget til Norges landshold

AALBORG:De to norske bagspillere hos AaB Håndbold, Kjetil Strand og André Jørgensen, er udtaget til det norske landshold, som i Polen skal spille en fire nationers turnering mod Polen, Portugal og det danske B-landshold i dagene 26. til 28. oktober. Kjetil Strand er p.t. skadet, men bliver han klar, kan han komme op på 54 landskampe, idet han er noteret for 51 optrædener for Norge til dato. André Jørgensen har netop rundet sin landskamp nummer 75. I øvrigt omfatter den norske trup på 18 spillere også tre spillere, som i fjor var AaB’ere, nemlig Håvard Tvedten, Børge Lund og Rune Skjærvold. Nordmændene skal møde det danske hold i den første kamp, torsdag 26. oktober, og her står Tvedten, Lund og Skjærvold i øvrigt over for deres klubkammerat fra AaB i fjor, Rune Ohm, der nu spiller i spanske Altea. mingo