Nordjylland

To års jagt på nordjyde

NORDJYLLAND:Det var to års anstrengelser, der bar frugt, da det før denne sæson lykkedes for JM Racing at knytte nordjyden Kasper Jensen til sig. - Vi har den mening, at meget af hans talent er gået tabt i det, han har lavet tidligere. Vi er overbeviste om, at vi kan få meget mere ud af Kasper. Sådan siger grundlæggeren af JM Racing, Jens Ole Mathiesen, før starten på DTC-serien på JyllandsRingen i denne weekend. - Det, der gør ham så unik er, at han er så sikker i alt det, han laver. Han går meget op i detaljerne, og så er han en rigtig holdspiller, og det er vigtigt for os. Det er teamet, der gør, at tingene fungerer for os, fastslår Jens Ole Mathiesen. Det er tredje sæson i træk, at JM Racing stiller til start i DTC-serien. Teamet har et budget, der er en tredjedel af de budgetter, de professionelle teams råder over. Som nævnt andetsteds på siden har JM Racing gjort det til sit varemærke at støtte unge talenter på vej frem. - Vi har fået nok af de rige, gamle mænd. Så længe pengene rækker, og sponsorerne vil fortsætte med at støtte os, så er det den vej, vi går, siger Jens Ole Mathiesen, som under den afsluttende testweekend på JyllandsRingen forud for sæsonpremieren fik beviser for, at Kasper Jensens potentiale er stort. Her havde nordjyden tredjehurtigste tid i sidste test ¿ kun overgået af topnavne som Jan Magnussen og den engelske WTCC-kører James Thompson, mens andre navne som 2007-mesteren Michel Nykjær og Henrik Lundgaard ikke kunne matche nordjydens afsluttende tid. - Og tag endelig ikke fejl; det var bestemt ikke med deres gode vilje, lyder det fra en tilfreds Jens Ole Mathiesen, som drømmer om en dag at få råd til helt nye biler. - Så tror jeg, vi kører r¿. ud af bukserne på de andre, griner han. OM