To årsdag for palæstinensisk intifada

Under opstanden er 2539 mennesker blevet dræbt

Drab 29. september 2002 08:00

GAZA: I går var det to år siden, startskuddet til den nuværende palæstinensiske opstand, intifadaen, lød. En af hovedpersonerne dengang, Ariel Sharon, er i dag israelsk premierminister. To-årsdagen og de deraf følgende palæstinensiske demonstrationer blev markeret med flere drab. En 25-årig palæstinenser med tilknytning til palæstinenserlederen Yasser Arafats Fatah-bevægelse, blev dræbt i sit hjem, da israelske soldater i kampvogne skød mod bygninger i Gaza. Senere blev en 17-årig palæstinenser dræbt af skud i samme by efter at have kastet sten mod israelske soldater, rapporterede nyhedsbureauet AFP. Med dem er i alt 2539 mennesker blevet dræbt under den palæstinensiske opstand. Ifølge AFP dækker tallet over 1874 palæstinensere og 614 israelere, mens resten er udlændinge. For to år siden, 28. september 2000, tog urolighederne for alvor fart, da Sharon, der dengang var oppositionsleder i Israel, besøgte al-Aqsa-moskeen og Tempelbjerget i Jerusalem. Stedet havde været forholdsvis roligt, selvom det er helligt for både jøder og muslimer, men for palæstinensiske bedende blev det den dag for meget at se den stærkt højreorienterede Sharon og hans sikkerhedsfolk. Med en vis støtte fra blandt andet Belgien anser arabere Sharon for at være krigsforbryder, fordi han i 1982 som israelsk forsvarsminister var delvist ansvarlig for massakren på over 800 palæstinensiske flygtninge i Libanon. Det blev senere bekræftet af en israelsk undersøgelseskommission. Så efter Sharons gestus i Jerusalem i 2000 brød volden ud i lys lue. De israelske myndigheder beskyldte palæstinenserne for at bruge besøget som et påskud for at starte opstanden, men 7. september samme år blev Israel fordømt med stemmerne 14-0 i FN's Sikkerhedsråd. Trods modvilje mod resolutionen undlod USA at nedlægge veto. I Sikkerhedsrådets erklæring blev Sharon ikke nævnt ved navn, men "provokationen ved Al-Haram Al-Sharif i Jerusalem den 28. september og den deraf følgende vold her og på andre hellige steder i de områder, som Israel har holdt besat siden 1967", blev beklaget. Uden at nævne Israels hær kritiserede resolutionen "udstrakt brug af vold" mod palæstinenserne. Denne tekst blev vedtaget på et tidspunkt, da tre israelere og over 85 palæstinensere var blevet dræbt. I de to år, som er gået, er tabstallet blevet relativt højere for Israel, fordi ekstreme palæstinensere har indledt en kampagne af selvmordsterror mod israelske civile. Samtidig har Israel i udstrakt grad slået igen mod Arafats administration uden at støtte eller fremme noget dueligt alternativ. Men det hører med til historien, at samme Arafat er blevet beskyldt for at have banet Sharons vej til magten, fordi Arafat i sommeren 2000 sagde nej til det hidtil bedste israelske fredstilbud. Forhistorien er, at USA's daværende præsident, Bill Clinton, havde kastet hele sin prestige og det navnkundige Camp David-forhandlingssted ind på at få en altomfattende fredsaftale i stand mellem Arafat og Israels daværende premierminister, Ehud Barak. Men efter 15 dages forhandlinger gik parterne 25. juli 2000 hver til sit, ifølge nyhedsbureauet Reuters på grund af uenighed om det delte Jerusalem, samt på grund af striden om hvilken status palæstinensiske flygtninge skal have. Palæstinenserne kræver fortsat Østjerusalem som hovedstad, mens Israel, som erobrede Østjerusalem i 1967-krigen, betragter byen som sin udelelige hovedstad. Under en efterfølgende rundrejse blandt arabiske lande fandt Arafat ifølge Reuters støtte til en hård forhandlingslinie over for Barak. I begyndelsen af september lykkedes det igen Clinton at få parterne til forhandlingsbordet, men uden man endnu kunne overholde den symbolske tidsplan, nemlig udråbelse af en selvstændig palæstinensisk stat 13. september 2000. Manglen på bevægelse åbnede scenen for den israelske oppositionsleder, Sharon. Han tog sine sikkerhedsfolk med til helligdommen i Jerusalem 28. september, dagen efter at en israelsk soldat var blevet dræbt af en bombe i det palæstinensisk-styrede Gaza. I dag er Sharon Israels premierminister. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...