To ”æg” og en ”kogle” stjålet
Designertyve på spil flere steder i Nordjylland i de seneste dage
NORDJYLLAND: To steder i Nordjylland har designertyve været på spil ved indbrud de seneste dage.
Nordjyllands Politi har således fået anmeldelser om de to indbrud i løbet af det seneste døgn.
I perioden mellem lørdag 16. juli og onsdag 20. juli er der blevet stjålet to designerstole af Arne Jacobsen af modellen ”Ægget”.
De er forsvundet fra en villa i Vadum.
Her fik tyvene adgang til huset ved at knuse en rude ved siden af hoveddøren, hvorefter de kunne række ind og åbne døren indefra.
Stole af modellen ”Ægget” vurderes - alt efter model og stand af websitet Lauritz.com til priser typisk mellem 25.000 og 40.000 kroner stykket. Specialmodeller kan gå en del højere op i pris.
Tidligt torsdag morgen 21. juli fik Nordjyllands Politi så en anmeldelse om et indbrud i en villa på Okseøjevej i Hjørring.
He var tyven brudt ind gennem et vindue, og her var det en PH-lampe af model ”Koglen”, der var blevet stjålet. Tyven forlod gerningsstedet igennem hoveddøren.
Priserne på ”kogler” ligger typisk i nogenlunde samme leje som ”æggene”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.