EMNER

To af tre knallerter ulovlige

"Forfærdeligt". Det er landbetjent Per Møllers kommentar til at politiet tirsdag morgen kunne konstatere, at to ud af tre knallerter de fandt i Aars var ulovlige.

"Det lader til at vi må ud og se knallerter efter oftere. Det er alt for mange", konstaterer Per Møller. 17 betjente fra Vesthimmerland og Aalborg var kommanderet ud til Erhvervsskolerne og gymnasiet i Aars og de fik undersøgt 31 knallerter. De må højst kunne køre 30 kilometer i timen, den hurtigste af dem kunne køre over 80.