Odense

To anholdt i bandesag i Odense

ODENSE:Sagen om en bandeleders påståede salg af hash i Odense udvikler sig. Politiet har anholdt yderligere to personer, men ønskede tirsdag ikke at frigive nærmere detaljer forud for grundlovsforhøret i dag. Sagen kom frem tidligere på måneden, da politiet anholdt en 39-årig mand, der betragtes som et ledende medlem af banden Black Ghost. Ud over dummebøder og krav om beskyttelsespenge sigtes han for salg af 205 kilo hash siden 2003. /ritzau/