Røverier

To anholdte for røveri er løsladt igen

Selvom den ene gik til bekendelse, var der ikke grundlag for at fængsle en ung mand, der stod bag væbnet røveri mod købmand i Løkken

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

LØKKEN:Nordjyllands Politi har igen løsladt to unge mænd, som sigtes for et væbnet røveri mod en købmandsbutik i Løkken.

Den ene har aflagt fuld tilståelse for røveriet, mens den andens rolle ikke er afklaret.

- Men der var ikke grundlag for fængsling, og derfor blev et planlagt grundlovsforhør aflyst, fortæller politikommissær, Peter Skovbak.

Truede med en kniv

Onsdag ved 22-tiden fik politiet anmeldelse om, at en maskeret mand bevæbnet med kniv havde slået til mod Spar-købmanden på Toldbodgade i Løkken.

Røveren havde en pose over hovedet - med huller til øjnene - og han truede personalet med en kniv og snuppe selv pengene fra kasseapparatet.

Selv om røveren var maskeret, fik politiet så gode oplysninger fra vidner, at man ved 03-tiden natten til torsdag anholdt to unge mænd i Vrå, der mistænkes for røveriet.

De to mænd er 21 og 24 år, og ifølge politiet fandt man udbyttet fra købmandsforretningen hos de to.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst