To arbejdsulykker i morgentimerne
En kom i klemme og en anden faldt ned fra en stige

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
NORDJYLLAND:Kort før klokken seks onsdag morgen måtte en 28-årig mand en tur på skadestuen efter, at han fik sin venstre fod i klemme i en maskine på Nørlund Savværk i Nørager.
- Vores oplysninger på nuværende tidspunkt er, at hans fod er ilde tilredt, oplyser Helle Stenbro fra Arbejdstilsynet, der var til stede på savværket. Ifølge Helle Stenbro arbejdede den 28-årige mand ved en automatisk maskine, der afbarker træ, og da noget sad i klemme, ville manden manuelt løsne det fastsiddende, hvorved maskinen igen går i gang og foden kom i klemme.
Klokken 07.49 var den gal i Hobro hos JKL-Teknik, der måtte have en 40-årig mand med ambulance til skadestuen efter, at han faldt ned fra en stige på virksomheden. Manden slap heldigvis uden større mén.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.