Aså

To Asaa-spillere i semifinalen

ASAA:Det blev til en overraskelse, da der blev spillet kvartfinale i klasse A i keglebillard i Asaa Billardklub lørdag. Johnny Sort Jensen havde hjemmebanefordel, da han havde besøg af Peter Jensen fra Brønderslev og Per Hermansen fra Fredericia. Den første kamp imellem Johnny Sort Jensen og Peter Jensen blev en jævnbyrdig - men ikke særlig flot spillet - kamp. Selvom Johnny Sort Jensen havde et par rimelige muligheder for at lukke, måtte han se sig besejret med 600 ¿ 584. Da Peter Jensen endnu engang overraskede i sin anden kamp imod Per Hermansen og vandt med 600 ¿ 520 var han sikret førsteplads i puljen. Kampen om 2. pladsen, og videre deltagelse i semifinalen, var således en åben kamp mellem Johnny Sort Jensen og Per Hermansen. Og er fik Asaa-spillere en drømmestart ved at score en serie på 276 point i sin første indgang. En start som Per Hermansen havde svært ved at svare igen på. Resultatet blev, at Johnny Sort Jensen vandt kampen i med 600 ¿ 288. Allerede i semifinalen får Johnny Sort Jensen mulighed for revanche, når han og Peter Jensen igen skal møde hinanden. Her får de begge selskab af endnu en Asaa spiller - nemlig Karl Peter Jensen. Semifinalen spilles i Horsens 9. februar.