EMNER

To brande i Løkken tirsdag

Tirsdag var der to gange bud efter brandvæsenet i Løkken.

Første gang var klokken 10.55, da en bil udbrændte foran Løkken Sparebank i Søndergade. Man kender ikke brandårsagen endnu. Klokken 13.07 skulle brandfolkene endnu en gang ud og slukke en brand. Denne gang var det i et sommerhus på M. Christensensvej, hvor der skete mindre skader.