EMNER

To danske soldater lettere såret

HELMAND:To danske soldater fra Den Kongelige Livgarde blev lettere såret under en operation lørdag aften i den afghanske Helmand-provins, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK). Deres pansrede køretøj kørte på en mine, da de støttede danske styrker. Ifølge HOK var de to soldaters skader ikke værre, end at de kunne ringe hjem og orientere pårørende. Begge er allerede udskrevet fra felthospitalet. /ritzau/