Danmark

To danske tsunamiofre identificeret

KØBENHAVN:Yderligere to danske ofre for flodbølgen, der ramte Sydøstasien 26. december, er identificeret i Thailand, oplyser rigspolitiet. Dermed er antallet af omkomne danskere efter katastrofen oppe på 38 personer, mens otte stadig savnes. De to, der i går blev identificeret, er den 33-årige Thomas Skjørbæk fra Århus og den 60-årige Lea Mona Bergmann fra Vallensbæk. I Thailand arbejder 15 danske politifolk og retsmedicinere stadig på at identificere de sidste omkomne. /ritzau/