To døde af kulilteforgiftning

GEDSER:To personer døde i Gedser på grund af kulilteforgiftning fra en benzingenerator. Det er politiets foreløbige konklusion, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen. Generatoren forsynede familien med el. To andre medlemmer af familien, en kvinde og et barn, blev kørt til Rigshospitalet og har det efter omstændighederne godt. Det var kvinden, der slog alarm via 112, og fire ambulancer blev kørt til huset på Strandvej. Politiet ønskede fredag eftermiddag ikke at sætte aldre eller navne på de omkomne, da identifikationen ikke var endeligt på plads./ritzau/