To efterskoler åbner dørene

AALESTRUP:Vesterbølle Efterskole og Aalestrup Naturefterskole er blandt de mange skoler, der på søndag åbner dørene for publikum, når der landet over fejres ”Efterskolernes Dag”. Her har børn og deres forældre en oplagt chance for at stifte nærmere bekendtskab med en skoleform, som kunne være et oplagt valg for den unge i 8. 9. eller 10. klasse. Og man kan sagtens nå at besøge flere skoler i løbet af eftermiddagen, pointeres det fra de to skoler.