To ekstra hold i barnestjerne-finalen

Der var så mange gode optrædener, at arrangørerne blev nødt til at tage ekstra hold med fra semifinalen

Jesper Ramsing
Signe, Ida og Anna gik videre til finalen for deres fortolkning af Klodshans. foto kurt bering
Skolevæsen 29. januar 2007 05:00

BRØNDERSLEV/HJALLERUP: Det var meningen, at kun seks hold skulle møde i finalen i Årets Barnestjerne. Men standarden var simpelthen så høj, at de var nødvendigt at tage to ekstra hold med, da der lørdag blev holdt semifinaler. Et i Brønderslev og et i Hjallerup, forklarer Inger Aarup-Kristensen. 24 hold kæmpede om finalepladserne i Brønderslev, 16 hold dystede i Hjallerup. De otte hold der mødes i finalen 4. februar i Den Runde Pavillon i Brønderslev er: [ Sebastian fra 7. klasse på Skolegades Skole med sangen ”Tænder på dig”. [ Mia og Mette fra 4. klasse på Søndergades Skole sang og dansede sig i finalen. [ Det samme gjorde Black Sisters, der udgøres af to søskendepar fra henholdsvis 3. og 6. klasse på Skolegades Skole. Sofie og Louise og Trine og Louise. [ Signe, Ida og Anna fra 3. klasse på Hedegårdsskolen med deres fortolkning af Klodshans. I Hjallerup var det orkestrene der dominerede. [ Jonas, Mads, Thomas og Rasmus fra 5. klasse på Dronninglund Skole gik videre med et nummer fra Linkin Park. [ Det gjorde Mathias, Sofie, Emilie, Sofie, Jens Emil og Christian også med deres eget nummer ”Lige Nu”. De går i 5. og 7. klasse på henholdsvis Asaa, Hjallerup og Klokkerholm skoler. [ Frederikke, Lærke, Rikke og Julie fra 5. klasse på Hjallerup Skole sang sig i finalen med nummeret: ”Drenge som mig”. [ Og endelig tog Trine, Julie, Ida og Louise fra 5. klasse på Asaa Skole også plads i finalen. Semifinalerne blev den forventet festdag for de unge og deres forældre. Allerede om eftermiddagen var salene fyldte, og både i Hjallerup og Brønderslev var der 160 gæster til semifinalerne. Alle optrædende kan fra på torsdag hente et billede af sig selv på Brønderslev Børnebibliotek.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...