Kriminalitet

To elever anholdt for at snakke om skoleskyderi

Rektor i Nykøbing Falster bortviser to 19-årige for at sprede skræk blandt kammerater.

Politifolk har onsdag anholdt to 19-årige, der var elever på Katedralskolen i Nykøbing Falster. Foto: Free/Politiet/arkiv

Politifolk har onsdag anholdt to 19-årige, der var elever på Katedralskolen i Nykøbing Falster. Foto: Free/Politiet/arkiv

To elever på Katedralskolen i Nykøbing Falster er blevet anholdt af politiet, fordi de havde advaret andre om, at der fredag ville ske et skoleskyderi.

De to 19-årige har også fået deres adresser ransaget, skriver folketidende.dk onsdag.

Kammeraterne blev advaret imod at tage i skole på fredag, fordi der klokken ni ville ske et skoleskyderi.

Betjentene fandt ingen våben, men har sigtet de to for trusler på livet. Dermed risikerer de - hvis der rejses tiltale, og såfremt de findes skyldige - at blive straffet.

- Vi tror nu ikke, der har ligget en reel hensigt bag, siger Bo von Würden fra lokalpolitiet til folketidende.dk.

Rektor Kirsten Danving oplyser, at de to unge mænd er blevet bortvist.

- Der er nogle elever, som på en grov måde har overtrådt vores studieordensreglement, siger hun.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst