To fængslet for vold mod dørmand

VIBORG: To unge mænd blev lørdag sat i arresten for vold mod en dørmand på et af Viborgs diskoteker. Det var omkring klokken 23.30 fredag aften, at dørmanden ville bortvise de to mænd på 18 og 20 år fra diskotek Dickens Pub. Det kom til håndgemæng og dørmanden fik ifølge politiet flere slag i ansigtet og blev skåret i armen, da der også blev taget en knust flaske i brug. De to var begge kendt for tidligere voldelige episoder og derfor valgte politiet at fremstille dem begge i grundlovsforhør, hvor dommeren så varetægtsfængslede dem. /ritzau/