Aalborg

To faldet ned under karneval

Flere karnevalsdeltagere kravler rundt på tage og busskure - to er faldet ned

Karneval i Aalborg. Foto: Nicolas Cho Meier

Karneval i Aalborg. Foto: Nicolas Cho Meier

AALBORG:En mandlig karnevalsdeltager faldt kort før klokken 12.30 ned fra et tag på Kastetvej.

Politiet fik først en melding om, at manden var faldet ned fra en container, men billeder fra helikopteren, der svæver over Aalborg i forbindelse med karnevallet, viste, at manden var faldet ned fra et fladt tag i cirka tre meters højde.

Derudover er en karnevalsdeltager faldet ned fra et busskur på Vesterbro. Begge blev behandlet på stedet af samaritter.

- Vi kan kun opfordre til, at folk stopper med det. Det er farligt. Man risikerer at falde ned, og vi vil nødig have den festlige dag spoleret af en alvorlig faldulykke, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen.