Sæby

To foreninger er stærkere end én

Seniorklub og borgerforening i fællesskab om hjertestarter

Her er de aktive beboere, der arbejder med at skaffe en hjertestarter ved busholdepladsen. Fra venstre ses Berit Ravn, Gitte Christensen, Jens Dahl, Tove Thomsen og Lenette Christiansen. Planen er, at hjertestarteren skal hænges op i cykelskuret ved busholdepladsen på Hovedgaden. Fotograf er Kaj Thomsen.

Her er de aktive beboere, der arbejder med at skaffe en hjertestarter ved busholdepladsen. Fra venstre ses Berit Ravn, Gitte Christensen, Jens Dahl, Tove Thomsen og Lenette Christiansen. Planen er, at hjertestarteren skal hænges op i cykelskuret ved busholdepladsen på Hovedgaden. Fotograf er Kaj Thomsen.

SÆBY:Borgerne i Mølholt har nu besluttet, at Præstbro Seniorklub og Præstbro Borgerforening i fællesskab vil for at anskaffe en hjertestarter til byen.

Den skal hænges op i cykelskuret ved busholdepladsen på hovedgaden, så er den let tilgængelig for både borgere i i Mølholt og Præstbro samt oplandet.

- Som optakt er der mulighed for at tilmelde sig kurset Parat til Hjertestart, der afholdes i klubhuset i Præstbro 18. juni. Kurset, der kun tager én time, lærer deltagerne at give hjerte-lungeredning og bruge en hjertestarter, fortæller Berit Ravn.

En hjertestarter koster 20.000 kr., så det gælder om at inde på måder, hvorpå man kan samle flest muligt penge sammen.

Foreningerne har søgt sponsorer, og desuden holder Mølholt Forsamlingshus amerikansk lotteri ved deres arrangementer. Også det lokale cykelhold tramper penge hjem i pedalerne for at skaffe penge.

I Præstbro arrangerer arbejdsgruppe ”Hold hjertet i gang” dag 22. juni, hvor eftermiddagen starter i Natur & Idrætsparken på Agernvej.

Kisser Olsen, som er formand for Hjerteforeningens Lokal Komite i Sæby holder åbningstalen og inden da kan børn og barnlige sjæle kan få malet deres ansigt. Så er der optog gennem byen, og eftermiddagen starter med en gadedyst.

- Landsbymusikanterne og folkedansere optræder og hjemmeværnskompagniet Jyske Ås giver opvisning og bagefter kan du få lov at kigge nærmere på deres køretøjer. Der er stor tombola og alle kan købe købe pølser, drikkevarer, is, kaffe, kage og Gittes vafler, siger Berit Ravn.

Højbo Veterantraktorer udstiller gamle traktorer, Jyttes viser glaskunst og der er Tupperware-demonstration.

Det hele slutter med en fest på kroen

Hele dagens overskud går til hjælp til en hjertestarter - de 5.000 kr. er allerede samlet sammen. Nu gælder det resten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.