Overenskomster

To forskellige slags modeller

Kære Ole Christensen, som jeg læser dit svar på mit indlæg, så mener du ikke, at det er tid til en ny model, fordi den danske model er berømt over hele verden.

For det første har jeg svært ved at forstå din argumentation, fordi der mig bekendt simpelthen ikke er tale om argumentation. Desuden er det vigtigt at få afklaret, hvilken dansk model, der er tale om. Jeg kan sagtens forstå, at almindelige mennesker uden indgående kendskab til det danske arbejdsmarked kan blive lidt begrebsforvirrede, men som medlem af Europa-Parlamentet burde socialdemokrat Ole Christensen besidde evnen til at kende forskellen, hvis han vel og mærke har læst mit indlæg til ende. I mit indlæg omtaler jeg den danske AFTALE-model. Hvis Ole Christensen skulle være i tvivl, så omhandler den danske aftalemodel arbejdsmarkedets parters ret til forhandle overenskomster og dermed aftale løn- og arbejdsvilkår uden folketingets indblanding. Det er denne model, der med politikernes indblanding i f.eks. SOSUernes lønforhold er på vej mod sit endeligt, og derfor foreslår vi hos FRIE Funktionærer, at vi for fremtiden kombinerer overenskomster med en lønmodtagerlov, så vi sikrer alle lønmodtagere ensartet behandling. Den model, som Ole Christensen omtaler og som ganske vist er verdenskendt, er den danske flexicurity-model. Den omhandler om arbejdsgivernes store fleksibilitet i forhold til at hyre og fyre folk, der til gengæld er sikret høj understøttelse. Denne model har jeg ingen indvendinger imod. Jeg vil runde min afklaring af med at opfordre Ole Christensen til at læse lidt bedre på lektien, inden han igen udstiller sin uvidenhed offentligt.