Håndbold

To friske sejre til Norges EM-bejlere

PARIS: Norge - med Aalborg DH-trioen Katrine og Kristine Lunde samt Isabel Blanco i truppen - fortsætter med at imponere før den nært forestående EM-slutrunde i kvindehåndbold i Ungarn. Lørdag eftermiddag besejrede Marit Breiviks foryngede tropper Spanien 33-23 i en fire-nationers-turnering i Paris, hvor Norge fredag aften lammetævede Holland 36-25. ADH-bagspilleren Kristine Lunde scorede ni gange mod Holland, og hun fik dermed oprejsning for en lidt bleg indsats i finalen mod Rusland i Møbelring Cup i Norge i forrige uge. I den norske lejr skaber det en del bekymring, at playmakeren Katja Nyberg døjer med en rygskade, hun pådrog sig under træning i fredags. Hun har derfor ikke været i aktion i Paris, hvor Norge slutter af i eftermiddag med et opgør mod værtsnationen Frankrig. Katja Nyberg er sammen med Ikast Bordings Gro Hammerseng en af nøglespillerne hos Norge. ADH's Kristine Lunde er én af de spillere, der kan magte af vikariere for Nyberg som spilfordeler.jeri