To gange ballade på diskotek

Slagsmål i nattelivet i weekenden i Thisted

Tidligt lørdag morgen klokken 02.16 blev det nødvendigt for personalet på diskotek Dampmøllen at ringe efter politiet. En flok mænd fra Østeuropa var kommet op at toppes, men da patruljen ankom, var alt dog gået i sin mor igen. En halv time senere kunne en 20-årig ung mand fra Hurup ikke opføre sig efter reglerne og smed blandt andet med flasker og sågar en Dankortterminal. Da poltiet ankom, blev den 20-årige præsenteret for bøder efter restaurationslovgivningen og fik samtidigt to års karantæne på diskoteket. Et døgn efter - søndag klokken 01.55 - var det så to mænd - en 22-årig fra Thisted og en 32-årig fra Mors - der havde været i "fysisk kontakt" på dansegulvet og den 22-årige var endt med en bule i hovedet.