To gange guld til Bjarne Axelsen
For niende gang vandt Bjarne Axelsen det danske mesterskab

Juniorvinderne. Fra venstre Victor Løth Bodilsen, Anders Dodensig og Mathias Jacobsen. Privatfoto
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I denne uge er det danske mesterskab i bordhockey i elite, junior og veteran afgjort. Bjarne Axelsen fra Fremad Eagles i Brønderslev vandt for niende gang det danske mesterskab i eliterækken. Sølv og bronze er ikke afgjort endnu og bliver først afgjort i forbindelse med et slutspil lørdag 31. marts. I veteranrækken løb Bjarne Axelsen også med titlen idet han besejrede Michael Toft Nielsen i finalen. Mads Løth Bodilsen fra Øster Brønderslev, der har forbedret sig monumentalt på det seneste løb med bronzemedaljen. I juniorrækken vandt det lokale talent Anders Dodensig finalen over Victor Løth Bodilsen, og dermed blev Anders Dodensig dansk mester for juniorer for tredje sæson i træk. Anders Dodensig er dermed den første spiller nogensinde i dansk bordhockeys historie der har præsteret at vinde DM for juniorer tre gange. Bronzemedaljen gik til Mathias Jacobsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.