Frederikshavn

To guld og to sølv

FREDERIKSHAVN: Op mod en halv snes brydere fra FfI deltog i weekenden i brydeklubben Alsia"s Grænse Cup i Sønderborg. Det blev til to guld- og to sølvmedaljer til de nordjyske deltagere, blandt 207 andre i det traditionsrige stævne. Og det var ikke hvem som helst FfI stillede med. I 74 kilo-klassen for seniorer vandt Mark Kristensen guld. Han deltog sidste år ved junior-VM. I puslinge 42 kilo-klassen blev det også til guld som blev vundet af Jim Bøjstrup. De to sølvmedaljer blev vundet af drengebryderen Joni Hansen i 29 kilo- og seniorbryderen Thomas Nielsen i 84 kilo-klassen. Dennis Holmenlund deltog ikke i stævnet, da han har brækket det ene ben ved et uheld i skolen. bob