To guldmedaljer til Hadsund-roere

Si­mon Sø­ren­sen (tv) og Jens Noll Niel­sen vandt me­dal­jer i Ham­borg. Pri­vat­fo­to

Si­mon Sø­ren­sen (tv) og Jens Noll Niel­sen vandt me­dal­jer i Ham­borg. Pri­vat­fo­to

HADSUND:To guldmedaljer og placeringer som nummer to og tre blev nogle af de flotte resultater, da Hadsund Roklub prøvede kræfter med de bedste roere fra Nordeuropa ved årets regatta i Hamburg. Jens Noll Nielsen vandt i single sculler letvægt i klassen 16 til 18 år. Simon Sørensens gjorde ham kunsten efter i single sculler 14 til 16 år og mødte sin klubkammerat Emil Riise. Frygten for de mange tyske roere var ubegrundet, for løbet udviklede sig til en indædt kamp mellem de to klubkammerater, som altså kom ind som nummer et og to. I dobbeltfirer med styrmand deltog Simon Sørensen, Emil Riise, Anders Olsen Morten Munk og styrmand Peter Munk. De fik en tredje- og en fjerdeplads.