EMNER

To hæderspriser til The Outlaws

AARS:The Outlaws snuppede to af de fem titler, da de danske line dancere i weekenden uddelte hæder og ære for indsatsen på dansegulvet i 2004. Det er line dancere landet over, der inden for de seneste måneder har haft mulighed for at penge på modtagerne indenfor fem kategorier, der spænder fra "Årets Event" til "Årets dans", "Årets danske instruktør", "Årets udenlandske instruktør", og "Årets koreograf?". Modtagerne blev offentlig gjort under det store Line Dance Mania arrangement i Langaa Idrætscenter. The Outlaws, der fylder ti år i november, blev belønnet for at have lavet årets event, da de vesthimmerlandske dansere i efteråret inviterede til "Beach Party" i Messecenter Aars. Desuden modtog Gitte Kristoffersen prisen som bedste danske instruktør. Gitte Kristoffersen er ikke bare instruktør i Vesthimmerland. Hun instruerer også Aalborg Linedancers og Himmerlands Square & Line Dance Club i Klejtrup og er en eftertragtet gæsteinstruktør i Danmark og senest endda på Færøerne.