EMNER

To israelske soldater dræbt

} JERUSALEM: To israelske soldater blev i går dræbt af palæstinensisk ild, mens de bevogtede en uautoriseret bosættelse i brændpunktet Hebron på Vestbredden, oplyste hospitalskilder. Den mandlige og kvindelige soldat blev skudt ned, mens de bevogtede en ikke-godkendt bosættelse, der er etableret ikke langt fra det sted, hvorfra en snigskytte dræbte 12 israelere 15. november. Det bringer antallet af døde siden indledningen af den palæstinensiske opstand i september 2000 op på 2766, heraf 2037 palæstinensere og 680 israelere. /ritzau/AFP