To klubber for unge er klar til at åbne

Jerslev 1. september 2003 06:00

Juniorklubben i Jerslev slår på onsdag dørene op for en ny sæson. I klubben, der er for børn mellem 10 og 14 år, er der mulighed for at spille computerspil, billard, pool, bordtennis og forskellige andre spil, ligesom der kan spilles forskellige boldspil i Toftegårdsskolens gymnastiksal. Der lægges stor vægt på det kammeratlige samvær. I sidste sæson havde klubben ca. 100 medlemmer, der mødtes en gang om ugen i den nedlagte forskole i Borgergade. - Klubmedlemmernes forældre er velkomne til at kigge inden for, pointerer klubleder Bent Nielsen. Torsdag aften er det ungdomsklubbens tur til at tage hul på en ny sæson. Tilbuddene er stort set de samme som juniorklubbens. I september har ungdomsklubben kun en ugentlig klubaften, mens der fra 1. oktober også er åbent mandag aften. Bent Nielsen, der er leder af begge klubber, giver gerne oplysninger til interesserede omkring de to klubber. Foruden lederen er der tre klubmedarbejdere. Morten Pedersen er ny klubmedarbejder og afløser Kim Utzen, der har ønsket at stoppe. Bent Nielsen håber, at der også i år vil være god tilslutning til klubberne, der byder på et spændende program med mange aktiviteter i løbet af sæsonen. ruk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...