Musik

To koncerter lige om hjørnet

De seneste øveaftner i Sindal-koret, der udelukkende består af kvinder, er blevet brugt på at øve på to koncerter, som er lige om hjørnet. Først gælder det støttekoncerten for sognets musiklegat torsdag aften, hvor brass band, mandskor og Sindal Blæserne ligeledes deltager, mens turen 9. marts går til Sørig Kirke, hvor Sindal-koret skal medvirke ved en aftengudstjeneste sammen med Sindal Mandskor. Alle, som har lyst til at høre nærmere om Sindal-koret, er velkomne til at tage kontakt til dets formand, Susan Nielsen.