Røverier

To kvinder røvede gammel mand

ROSKILDE:Politiet er på jagt efter to hjemmerøvere, der fredag gik ind i stuen til en 84-årig mand på Stevnshøjvej i Store Heddinge og stjal hans pung. De kom måske kørende i en BMW. Et vidne har set en svensk indregistreret BMW 525 stationcar i nærheden med fire personer i, og den efterlyses nu af Midt- og Vestsjællands Politi. - Vi er interesseret i at snakke med dem, også hvis de ikke har noget med sagen at gøre, siger kommunikationsmedarbejder Jan Lauritzen. De to kvindelige røvere var gået ind til den gamle mand ad en dør, der stod åben på krog, fordi han var ved at lufte ud. Da han bad dem forsvinde, tog den ene fat i ham og holdt ham fast, mens den anden stjal hans pung med omkring 200 kroner i. Kvinderne talte dansk uden accent. Den ene er 20-25 år og 160-165 centimeter høj. /ritzau/