To ligeværdige skoler

For børnene, forældrene og lærerne bliver det også en forandring, når skolerne i Flauenskjold og Klokkerholm får fælles ledelse.

Flauenskjold Skole lægges ikke ind under Klokkerholm Skole, det er to ligeværdige skoler, understreger Tove Thomsen.Arkivfoto

Flauenskjold Skole lægges ikke ind under Klokkerholm Skole, det er to ligeværdige skoler, understreger Tove Thomsen.Arkivfoto

Konkret vil de kunne mærke i Flauenskjold, at de får en ny daglig leder - Peter Madsen, som tidligere var viceskoleleder i Klokkerholm. Og I Klokkerholm vil det så ikke længere være ham, børn, forældre og lærere snakker med. - Men børnene skal stadig kunne komme til skolelederen. Det er så enkelt - vi er her for børnenes skyld, siger Tove Thomsen, der også understreger, at det ikke er nogen decideret sammenlægning af de to skoler. - Det er ikke Flauenskjold Skole, der skal lægges ind under Klokkerholm Skole. Det er to ligeværdige skoler, det er meget vigtigt. Skolerne har også separat økonomi og timetildeling. - Det er stadig to skoler, og vi har respekt for, at vi har hver sin kultur, siger hun. De to skoler rummer til sammen ca. 70 medarbejdere. Klokkerholm Skole har tilknyttet SFO, og Flauenskjold Skole har tilknyttet landsbyordning med integreret SFO og børnehave.